Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Danskere i KZ lejre - de sidste vidner (4)
Redningen
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Fem overlevende danskere fra nazityske koncentrationslejre fortæller om deres redning. I slutningen af 1944, hvor Nazityskland er ved at have tabt krigen, løber rygtet i de tyske KZ-lejre, at fanger fra de nordiske lande bliver hentet i busser og fragtet hjem. De fem danskere oplever en morgen at blive isoleret sammen med de andre danske fanger i deres lejre og få at vide, at nu skal de flyttes. Det er svenske Folke Bernadotte og svensk Røde Kors, der i deres hvide busser i første omgang får lov at køre de nordiske fanger til en opsamlingslejr indrettet i KZ lejren Neuengammes sygeafdeling. De patienter fra ikke-nordiske lande, der ligger i sygeafdelingen, bliver sendt videre i nogle af de hvide busser til KZ lejren Bergen Belsen, "ein Sterbelager", hvor de hverken får behandling, mad eller drikke, men dør kummerligt. Når lederen af SS, Heinrich Himmler, går med til at favorisere nordiske fanger, er det fordi de nordiske lande halvhjertet lover at støtte hans idé om, at det overvundne Nazityskland og de allierede vestmagter skal gøre fælles front mod Sovjetunionen og forhindre dem i at trænge ind i Tyskland. Mens de nordiske fanger i busser bliver kørt gennem Danmark og videre til det neutrale Sverige i et sandt triumftog, nedlægges de tyske KZ lejre, og de øvrige fanger sendes til fods mod øst på dødsmarcher, for nazisterne vil skjule for de allierede hvilke grusomheder, der har fundet sted i lejrene. Næsten alle danske KZ lejr-fanger oplever efter deres befrielse "KZ-syndrom" (post traumatisk stress) og er mærket for livet. 600 danskere omkom i de tyske KZ lejre.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Den pædagogiske vejledning retter sig mod faget historie og henvender sig til målgruppen 7.-10. klasse. Serien"Danskere i KZ-lejre - de sidste vidner" består af fire dele, der hver omhandler henholdsvis Vejen til KZ-lejrene, Ankomsten til lejrene, Arbejdet i lejrene og endelig Befrielsen. Den pædagogiske vejledning sætter fokus på kilder og kildekritik, de nazistiske kz-lejre og jødeaktionen i Danmark.

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning:
Link
Bidragsyder
Ebbe Kyrø
CFU vejledning
Astrid Danielsen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
TV0000018903
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
8. aug. 2011 kl. 22.00